Jeg var i skoven i dag med en ny veninde, for at læse lidt sammen – ude i det fri.
En skovtur blev til malkeko besøg…….
Det blev koldt at sidde i skyggen og læse, hvor solen før havde skinnet… så vi bevægede os videre i skoven
Vi havde før, hørt nogle køer og gik nu efter lyden fra dem.
Jeg finder altid masser af skrald når jeg er i skoven – dette er bare det første jeg samler op.
Der går nogle køer på græsset…. og dem vil vi rigtig gerne sige hej til !
Men vi spørger lige landmanden om lov til at sige hej til hans køer, og at smide skraldet ud i hans skraldespand.
Han svarer “jo det må i da godt, men det lugter jo” – jeg undrer mig over han siger det lugter… og svarer noget i stil med at “det gør ikke noget, vi kan lide alt ved køerne” – bondemanden: “jamen så kom med her” – og så får vi altså rundvisning i hans stald, hvor han opdrætter malkekøer, samt tyre til slagtning.
Det første vi blev mødt af var alle malkekøerne. De var lænket fast med en kæde foran, så de ikke kunne vende og dreje sig i båsene. Jeg spørger straks ”hvor er kalvene?” for jeg ved at en ko yver fyldt med modermælk ikke sker medmindre de lige har født en kalv, men dem kan jeg ikke se.
Landmand: “kom med her”
Så gik vi ind i en anden stald, væk fra mødrene, hvor alle de nyfødte og små kalve var.
Her har vi de nyeste kalve, blot få dage gamle. De er i hver sin lille bås, hvor det er svært at bevæge sig.
Han fortalte at han engang havde plader i mellem båsene, så de ikke kunne se hinanden, men at dette er forbudt nu, fordi kalvene har brug for kontakt til hinanden. Den kontakt får de nu gennem tremmer.
Den ene kalv sparkede bagud hele tiden og jeg kunne ikke lade være med at konkludere det helt åbenlyse, højlydt “Det ligner at den gerne vil have mere plads”
Lige efter dette, maser den sig ud gennem hullet i tremmerne (kan i se det lille hul? —> Det er lige over vandskålen)
og løber hen til nogle af de andre kalve som også er spærret inde…
“Den vil gerne være fri” siger jeg.
Bondemanden tager kalven og fører ind bag tremmerne igen. Jeg siger “må den ikke gå rundt lidt?” – han svarer “neeeej det må den ikke”.
Denne kalv kalder bondemanden for Kip – han, som alle de andre tyre på gården, kan se frem til et år i live.
Dette liv indebærer at stå bag tremmer, uden nogensinde at mærke græs under sine fødder, uden at kunne løbe rundt, for det er der ikke plads til. Når dette år af Kips liv er gået, bliver Kip kørt, sammen med de andre tyre, uanset vind og vejr, hen på et slagteri, hvor han dræbes og laves til kalvekød.
De lidt større kalve
Vi kom derefter hen til en anden stald med lidt ældre tyre og kvier.
Der er 5 store kalve i 1 bås, så de har ikke meget plads. De kunne stå og gå lidt frem og tilbage, men ikke uden at stå i vejen for hinanden og de lidt større kalve, er 4 om at dele en bås og møder samme udfordring mht. bevægelse.
Der var en åben dør til en af båsene, som var tom… døren går ud til et stort græsområde.
Mig: “Kommer de ud?”
Landmanden: “Ja, dem der går i den bås dér som er tom kommer ud dagligt” (6 kvier)
mig: “Hvad så med de andre, kommer de ud?”
landmand: “nej, det er jo tyre – så det går ikke”
mig: “hvorfor går det ikke?”
landmand: “Fordi så parrer de jo og det går ikke”
mig; “Man burde da spærre mennesker inde så de ikke sådan render rundt og parre med hinanden”
Denne humoristiske kommentar tog han imod med stort smil. Og hele samtalen er hele tiden behagelig og let mellem os.
Senere da vi stod udenfor og betragtede de 6 kvier der fik lov at komme ud på græs, spurgte jeg:
“Hvorfor skiftes de ikke bare til at få lov til at komme ud, så de alle kan komme ud uden at parre?”
Landmand: “Så lavede jeg jo ikke andet end at lukke det ene hold ud efter det andet”
Kalves levealder i mælkeindustrien:
Mig: “Hvor længe lever de?”(tyrene)
Landmand: “Tyrene lever i 1 år og så bliver de slagtet”
Mig: “Er det ikke hårdt at sende dem afsted, f.eks. Anton dér, når du får et forhold med dem?” (han fortalte mig navnene han havde givet mange af dem og udviste stor kærlighed til sine dyr).
Landmand: “Nej, det tager jo 2 minutter. Der kommer én og henter dem her … og de er jo levende når jeg sender dem afsted, så jeg ser jo ikke når de dør”
Mig: “Hvor gamle bliver kvierne?” (i mælkeindustrien)
Landmand: “de bliver 5 år gamle”
Det her er en af de gode malkesteder i Danmark, hvor køerne (nogle få udvalgte) får lov at komme på græs (kvierne) og bondemanden er i kontakt med dyrene (kalder dem navne og nusser dem lidt ind imellem).
Mig: “Hvor længe får kalvene lov at være ved sin mor?”
Landmand: “0 dage”
Mig: “0 dage?”
Landmand: “ja, 0 dage”
Henne ved malkekøerne…. dem der står lænkede med kæder så de ikke kan dreje sig…. ser vi en ko med en knækket hale. Jeg spørger:
“Hvad er der sket med hendes hale?”
Landmanden: “Den er knækket fordi der sad for meget lort på den…. den blev så fjernet ordenligt af en dyrelæge hvor koen blev bedøvet”
Det er svært at holde sig ren når man ikke kan nå sig selv fordi man står lænket i kæde, tænkte jeg for mig selv.
Bondemanden fortalte mig herefter at køer har en virkelig god hukommelse og husker hvis man gør dem fortræd, og ja, de har også følelser, bekræftede han for mig.
Så hvorfor denne behandling? Bondemanden er et sødt og kærligt humoristisk menneske som mener det han gør, er lig med dyrevelfærd.
Dette er ud fra kulturelle normer om hvordan man behandler dyr og hvad man ‘bør’ spise. Han gør det bedste under nogle forhold han er opdraget til er ok. Han følger kravene – så når han ikke må have plade imellem de nyfødte kalve, så de ikke kan se hinanden – så fjerner han dem selvfølgelig og tager den nye viden til sig, “de har brug for kontakt til hinaden”.
Jeg er sikker på, at hvis han fik besked på at dyrke planter til plantmælk pga. ny viden der viser at det ikke er iorden at behandle nogen dyr på denne måde, så gjorde han dette med smil på læben.
Dette foregår her og nu, i 2014, i lille Danmark, nærmere Aalborg omegn – så tak fordi du vælger at tage stilling til disse oplysninger. Det sker altså… lige nu (stadig i 2019)…. så luk ej dine øjne for disse levende væsner. De forsøger at slippe fri og leve livet i det fri – uden tremmer, kæder og knive – og den eneste grund til at de ‘skal’ leve under disse forhold er fordi der er penge i det for landmændene – det giver kunderne et produkt. Du kan gøre en forskel hver gang du handler; undgå mælk, ost, fløde som kommer fra ko-moder-mælk og undgå kød i alle former og farver. Så mindsker du efterspørgslen og dermed behovet for at behandle dyr på denne måde, som fanger.
Køer kan blive 25 år gamle. I mælkeindustrien får tyrene “lov til at leve” i 1 år.
De er 0 dage sammen med deres mor.
De kommer aldrig udenfor.
De er hele deres liv bag tremmer uden bevægelsesfrihed.
De bruger det sidste af deres såkaldte ‘liv’ i en transportvogn mod slagteriet.
Kvierne tilbringer 0 dage sammen med deres mor.
De kommer udenfor på græs.
De bliver kunstigt insimineret af en dyrelæge og får en kalv som bliver taget fra dem omgående efter fødslen.
Derefter malkes de dagligt, hvor de er lænket fast med en kæde så de ikke har bevægelsesfrihed.
De får ca. 4 kalve i løbet af deres liv og når kvierne er 5 år gamle, bruger de også det sidste af deres liv i en transportvogn mod slagteriet.
Både tyrene og kviernes liv ender på slagteriet.
Mht. oplysningerne omkring hvor gamle køer får lov at blive i mælkeindustrien, samt hvor mange kalve de får – vil jeg lige understrege at det ikke kun er her på denne gård, men i hele Danmark, øko og ikke økologisk, at det forholder sig sådan;
Kalvene bliver taget fra deres mor indenfor 24 timer.
Kalvene bliver dræbt.
Nogle “får lov” at være i live indendørs i et års tid (ikke for kalvens skyld, men kødets skyld).
Der er tale om et gråt indendørs liv bag tremmer.
Selve malkekøerne bliver som regel 4-5 år gamle i mælkeindustrien, på trods af at de kan blive 25 år.
En malkeko får omkring 4 kalve i de år hun lever, og bliver derefter sendt på slagteriet.
Skrevet d.4.oktober.2014 af Kolbrún Gunnarsdóttir
Her er en gennemgang af alle mulige lækre plante muligheder der er ift. mælk, ost, fløde, yoghurt, creme fraiche, feta, is mv.
Vegegansk 